Hvad er muskelknuder?

Hvad er muskelknuder?

Fibromer er den mest almindelige type af godartede tumorer hos kvinder i den fødedygtige alder. De kaldes også for muskelknuder, leiomyomer eller myomer. De vokser på eller i livmoderens (uterus) muskellag. Muskelknuderne er oftest runde eller halvrunde og kan være på størrelse med alt fra en stor marmorkugle til en håndbold.

Hvorfor får man muskelknuder i livmoderen?

Der er ikke nogen enkeltstående årsag til, at man får muskelknuder (fibromer). Der er flere faktorer, der kan bidrage til udvikling af muskelknuder (se afsnittet ”Er jeg i risikozonen for at få muskelknuder?”), men man ved, at kemiske signaler (dvs. hormoner) og arvelighed har stor betydning. For at forstå hvorfor man får muskelknuder i livmoderen, er det vigtigt at vide, hvordan hormonerne produceres, og hvordan de virker.

Findes der forskellige typer fibromer (muskelknuder)? Forskellige fibromtyper

Fibromer benævnes efter deres placering i livmoderen.

  • Intramurale fibromer vokser i livmoderens muskelvæg.
  • Stilkede fibromer vokser enten ud fra livmoderens yder- eller indervæg og er som regel kun forbundet til livmoderen via en tynd stilk.
  • Submukøse fibromer vokser ud fra livmoderens indervæg og ind i livmoderens hulrum.
  • Subserøse fibromer vokser ud fra livmoderens ydervæg og ind i bækkenet.

Visse fibromer (muskelknuder) kan være en kombination af disse typer, for eksempel stilkede submukøse eller stilkede subserøse fibromer.

Det kvindelige forplantningsorgan Forplantningsorganet

Kvindens forplantningsorgan består af livmoderen (uterus), skeden, æggelederne og æggestokkene. Æggene udvikles og lagres i æggestokkene og slippes ud i livmoderen en gang om måneden i forbindelse med ægløsningen. Hvis ægget bliver befrugtet og sætter sig fast i livmodervæggen, begynder embryoet at vokse inde i livmoderen.

Livmoderen er forbundet til æggestokkene via æggelederne. Livmoderhalsen (cervix) er den nederste del af livmoderen, som går ud til skeden.

Hormoner og kvindens menstruationscyklus hormoner

Kvindens menstruationscyklus varer i gennemsnit cirka 28 dage og er styret af flere forskellige hormoner. Hormonerne frigives fra celler eller kirtler og transporterer signaler fra et område i kroppen til et andet.

I løbet af de forskellige faser af menstruationscyklussen bliver der dannet hormoner i æggestokkene, som påvirker livmoderslimhinden.

Menstruationscyklussens faser Menstruationscyklus

Menstruationscyklussen består af tre forskellige faser.

  • Follikelfasen
  • Ovulationsfasen (ægløsning)
  • Lutealfasen

Follikelfasen

Menstruationscyklussen starter med menstruationsblødningen. Samtidig begynder en follikel (et ubefrugtet æg) at udvikle sig i æggestokken over cirka 14 dage som følge af frigivelse af FSH (follikelstimulerende hormon) fra hypofysen. Alt imens folliklen udvikles, frigiver den østrogen.

Frigivelsen af østrogen fra den voksende follikel stimulerer livmodervæggen til at begynde at vokse og blive tykkere.

Ovulatationsfasen

Den øgede mængde østrogen bevirker, at hypothalamus frigiver hormonet GnRH (gonadotropinfrigivende hormon). GnRH stimulerer så hypofysen til at frigive store mængder LH (luteiniserende hormon) og FSH. Den øgede mængde af LH bevirker, at en moden follikel (et æg), der er klar til at blive befrugtet, løsriver sig fra æggestokken.

Lutealfasen

Resterne af folliklen på det sted, hvor ægget blev udviklet, omdannes til det gule legeme. Det gule legeme danner store mængder progesteron og moderate mængder østrogen.

Det høje niveau af progesteron bevirker, at livmoderslimhinden bliver tykkere og klar til at modtage et befrugtet æg. Hvis ægget ikke er blevet befrugtet, falder eller ophører dannelsen af GnRH, LH og FSH i hypothalamus og hypofysen, hvilket fører til et fald i progesteronniveauet. Slimhinden i livmoderen udstødes, og en ny cyklus begynder på den første menstruationsdag.

Muskelknuder kan give visse helbredsproblemer, som kan gøre din dagligdag sværere. Kontakt lægen, hvis du har gener, som for eksempel:
  • Menstruationsforstyrrelser, dvs. uregelmæssig menstruation og/eller kraftig blødning
  • Komplikationer i forbindelse med graviditet, øget risiko for abort, for tidlig fødsel og problemer med at blive gravid
  • Trykken eller smerter i underlivet
  • Hyppig vandladningstrang (behov for at tisse ofte) og tryk på tarmen, som kan medføre forstoppelse
  • Smerter eller ubehag i forbindelse med samleje.

Send this to friend